Drikkevand spares med teknisk vand
– Tekst og billede af: Izabella Rosengren
Renseanlægget i Ystad ønskede at stoppe madspild og i stedet bidrage til at sikre kommunens adgang til drikkevand. De besluttede at bruge hypoklorsyre til at genbruge spildevandet i processerne i stedet for at bruge drikkevand. Det betyder, at de sparer 75 millioner liter drikkevand om året.
Det er næsten som om du tror du har kørt galt. At du er på vej til stranden i stedet for Ystads rensningsanlæg Sjöhög. Og det er du på en måde, da renseanlægget stort set ligger direkte på stranden med en vidunderlig udsigt over den sydlige Østersø. Lige uden for portene rammer bølgerne kysten med et øredøvende brøl, mens mågerne trodser grænserne og hviler på hegnet omkring rensebassinerne.
Renseanlægget Sjöhög går tilbage til 1960’erne, men er ombygget i etaper og den nuværende version blev taget i brug i 2016. Anlægget har en tilslutning på godt 38.000 PE og forsyner både Ystad og dele af Skurup. I alt modtager de cirka 13.000 kubikmeter spildevand om dagen.
Sidste sommer blev der lavet den seneste ændring, som betyder, at de nu er selvforsynende med teknisk vand. Det betyder, at de renser udgående spildevand for mikroorganismer og genbruger det i anlægget.
– Vi bruger 75.000 kubikmeter drikkevand eller 75 millioner liter om året og er dermed en af kommunens største vandforbrugere. Det føltes så unødvendigt at spilde mad, især når det ikke engang skal være drikkevand, der bruges i processerne, siger Elias Molin, driftsingeniør hos Sjöhög.
Drikkevandet bruges blandt andet til maskin- og gasvask, slamfortykning og som skyllevand. Elias Molin beskriver det som et stort konstant forbrug året rundt og dermed også en chance for at spare på forbruget af drikkevand svarende til cirka 360 bolighusstandes årlige forbrug.
– Det er vigtigt at passe på ressourcerne. En familie i en villa bruger cirka 250 kubikmeter drikkevand om året. Vi bruger 220 kubikmeter om dagen her på renseanlægget. Vi bruger mange menneskers vand.
Samtidig med at ideen om at producere teknisk vand voksede, meldte Skånes länsstyrelse ud, at kommuner og kommunale virksomheder kunne søge om støtte til at forbedre vandforvaltningen og sikre adgangen til drikkevand. Støtten til at producere vand på Sjöhögs renseanlæg beløb sig til en million kroner og fik højst lov til at svare til halvdelen af omkostningerne ved tiltagene.
For at rense spildevandet til teknisk vand, valgte man at filtrere det udgående vand i et tromlefilter og derefter bruge hypoklorsyre til at dræbe bakterier. Hypoklorsyre er lavet af elektricitet og almindeligt salt. Membranfiltre blev først diskuteret, men den mulighed faldt igennem, fordi rengøring af filteret ofte kræver stærke kemikalier. En anden mulighed var at bruge UV-lys, men den metode viste sig ikke at kunne garantere fjernelse af alle typer mikroorganismer i denne applikation. Andre alternativer faldt på den begrundelse, at de ikke var tilstrækkeligt sikre i forhold til personalets arbejdsmiljø.
– Vi begyndte at tænke på dette under corona-pandemien, og så var det et andet Ystad-firma, Anolytech, der blev ret hypet, fordi de fremstillede hånddesinfektion og distribuerede det. Vi kontaktede dem, og de præsenterede metoden med hypoklorsyre, siger Elias Molin.
Metoden med at bruge hypoklorsyre til at desinficere vand er velkendt og gennemprøvet og bruges blandt andet i landbruget og i fødevareproduktionen. Metoden er også populær, dog i en mindre udgave, hos ejendomsejere til at desinficere brusere mod legionella. Det var dog første gang, at Anolytech blev bedt om at installere teknologien på et renseanlæg.
Muligvis skyldes populariteten, at hypoklorsyre dels er ufarlig, den findes fx naturligt i vores maver, og dels ikke giver anledning til restprodukter. En anden fordel er, at produktionen af hypoklorsyre kan foregå på stedet.
– Vores krav var, at det skulle være nemt at installere, nemt at bruge og nemt at servicere, siger Elias Molin.
At den ville være let at installere, så dog først ud til at gælde, efter at den nødvendige ombygning af anlægget havde fundet sted. Blandt andet skulle de hæve loftet for at rumme et tilhørende tromlefilter og de ombyggede et gammelt reservoir for at kunne opbevare filtreret vand, mens de ventede på desinfektion. Ombygningen kombineret med forsinkelser på grund af leveringsproblemer forårsaget af krigen i Ukraine betød, at det tog godt halvandet år at få det hele på plads.
– Vi har haft et tidspres. Støtten fra Amtsbestyrelsen har et fast sluttidspunkt og alt skal indberettes inden udgangen af oktober. Da situationen i Europa ændrede sig sidste forår, blev vi lidt bekymrede, fordi det var usikkert, om filteret ville nå frem i tide. Siden begyndelsen af efteråret er vi endelig i gang, siger Sanna Nilsson, driftsleder i Sjöhög.
Noget, der også medførte en vis forsinkelse, var at få den planlagte ændring af forretningen godkendt af Amtsstyrelsen. Den oprindelige plan var at producere mere teknisk vand, end der var behov for til rensningsanlægget og tilbyde overskuddet til parkafdelingen til at vande kommunale blomsterbede. Amtsstyrelsen vurderede dog, at hver rabat, der blev vandet, ville blive et individuelt udledningssted, hvilket betød skærpede krav og regler. Så blev det for kompliceret, og projektet blev sat i bero.
– Det startede med et borgerforslag, der foreslog, at spildevand kunne renses og bruges til at vande kommunens blomsterbede og i parkerne. Vi syntes, det var en god idé og ville undersøge mulighederne, men det ser ud til, at vi bliver nødt til at vente. Jeg ved, at folk har haft lignende tanker inden for Österlen VA og VA Syd har været interesseret. Det havde været sjovt, hvis de havde formået at løse det, siger Sanna Nilsson.
Det er planen at indrette en såkaldt vandkiosk, hvor VA-enhedens egen skyllebil kan komme og fylde vand til rekreativ skylning af spildevandsledningerne. På den måde kommer alt vandet tilbage til renseanlægget. Det tekniske vand bruges også i toiletsæderne og i vaskene på renseanlægget.
Elias Molin viser ind i et støjende lokale, hvor produktionen af hypoklorsyre finder sted. I dag produceres der cirka tusinde liter hypoklorsyre om dagen af cirka 25 kilo salt.
– Eller en kubikmeter hypoklorsyre til 220 kubikmeter vand. Vi er gået ret hårdt ind nu i starten for at sikre, at vi fjerner så mange mikroorganismer som muligt, siger Elias Molin.
Planen er at sænke niveauet i fremtiden. De tager prøver af vandet og sender det til analyse hver uge, men på grund af lange svartider har de valgt at overdosere for at være på den sikre side.
– Men holder vi også øje med, så der ikke er for meget klor i vandet. Vi ønsker ikke frit klor i systemet, der kan skade biologien i renseanlægget.
Sanna Nilsson kan endnu ikke give et præcist svar på, hvad investeringen har kostet, men fortæller, at de forventede omkostninger på 2,5 millioner SEK inklusive ombygningen. Hun vurderer, at den endelige regning vil ende på 2,5 – 3 millioner SEK inklusive støtte fra amtsstyrelsen. I sidste ende skal det nok gå jævnt, siger hun.
– Hvis vi beregner prisen på det drikkevand, vi tidligere har brugt, tæller summen hurtigt op til den investering, vi nu har foretaget. Det betyder, at anlægget formentlig vil betale sig tilbage i løbet af et til to år. Derudover ser vi et stort overskud i miljøgevinsten, da vi ikke forbruger drikkevand i samme omfang, samtidig med at vi er med til at sikre tilgængeligheden af drikkevand i kommunen.
Anolytech installerer sit system i Ystads renseanlæg.
